Bosætning og lokalområder

Det går godt i Svendborg. Der opleves en positiv befolkningsudvikling, og der er ligeledes en høj historisk byggeaktivitet, med flere nybyggede boliger end forventet. Den aktuelle boligstrategi har fokus på at der bygges små attraktive boliger, som kan være med til at afdække behovet for flere boliger til enlige og ældre, samt styrke den interne flyttekæde, sådan at der sikres, at der frigives eksisterende attraktive parcelhuse til tilflyttere. Denne strategi ønsker vi at fastholde, med fokus på at tilpasse de eksisterende udlæg og understøtte omdannelse og fortætning. Derudover vil der være et særligt fokus på at understøttes alternative boformer, som bofællesskaber, tinyhouses, økolandsbyer, boliger til socialt udsatte mv. Som en del af udformningen af den nye boligstrategi, vil der være fokus på hvordan der sikres en strategisk indsats og planlægning for almene boliger. De mange nye uddannelsesinstitutioner forventes at skabe behov for at udbygge og optimere det aktuelle udbud af studieboliger – både private og almene, herunder muligheden for et skolehjem.

Den nye boligstrategi omfatter hele Svendborg Kommune, og vil tage afsæt i det nyeste data og tendenser på området. Boligstrategien vil ligeledes omfatte en opdatering af boligrækkefølgeplanen, og det vil undersøges nærmere hvorvidt den skal omfatte Svendborg By i relation til boligudviklingen på Svendborg Havn.

Der sker en levende udvikling i lokalområderne, både på kultur, forenings – og fritidsområdet, men også på boligområdet, hvor der opleves en positiv tilflytning og udvikling af nye boligområder mv.

Det aktuelle afsnit om lokalområder skal opdateres på baggrund af den nye lokalområdeanalyse, med fokus på både de overordnede mål og retningslinjer for lokalområdeudvikling, samt opdatering af de strategiske mål og retningslinjer for de enkelte områder.

 

Spørgsmål til debat: 

  • Har du idéer og forslag til egnede områder for bofællesskaber, tinyhouses, økolandsbyer  mm.?

  • Har du idéer og forslag til konkrete projekter, der understøtte ambitionen om flere alternative bosætningsformer?

  • Hvordan sikrer og understøtter vi nye alternative bosætningsprojekter?

  • Kan nye alternative boformer gøre det mere attraktivt at udvikle og bosætte sig i Svendborg Kommunes lokalområder?

  • Er der behov for nye studieboliger, hvor skal de ligge og hvordan skal de udformes?