Uddannelse

Børn, unge og uddannelse er vigtige elementer i opskriften på den gode fysiske planlægning, med fokus på at skabe en funktionsblandet og mangfoldig byudvikling.

Vi har fokus på hvordan den fysiske udvikling kan være med til understøtte ambitionen om at være Danmarks bedste studieby. Dette sker b.la. ved at understøtte en udvikling af et uddannelsescentrum på Svendborg Havn, og sikre en fysisk sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og den samlede byudvikling, hvor uddannelsesstederne er med til at skabe liv og aktivitet. Der vil overordnet set være fokus på hvordan vi skaber attraktive studiemiljøer, i sammenspil med den samlede byudvikling.

Den positive befolkningstilvækst har været større end forventet og børnetallet er steget markant de seneste år. Det kalder på en planlægning og disponering af arealer til offentlige formål og aktiviteter, som kan være med til at understøtte skoler og institutioner i sammenhæng til den øvrige byudvikling. Derfor skal vi se nærmere på om der er behov for at sikre de fysiske rammer, for at understøtte denne udvikling.

Spørgsmål til debat: 

  • Hvordan kan skoler og institutioner i højere grad blive et aktiv i lokalområdet - både for institutionerne og lokalsamfundet?

  • Hvad der er vigtigt at tage hensyn til, når vi placerer nye institutioner? 

  • Hvilken rolle skal skoler og institutioner spille i lokalområderne i fremtiden. Skal de f.eks. kunne anvendes til andre formål uden for deres åbningstider?